Faderskab
Hvis mor ved barnets fødsel er gift med en mand, bliver hendes ægtefælle automatisk registreret som barnets far.
Hvis moren ikke er gift - eller hvis hun er gift med en kvinde - skal faderskabet/medmoderskabet registreres ved at udfylde en Omsorgs- og ansvarserklæring. Dette skal gøres på Faderskab (borger.dk) med NemID senest 28 dage efter barnets fødsel.
Hvis enten mor eller far er fritaget for NemID eller ikke har et dansk CPR. nr., kan I finde en Omsorgs- og ansvarserklæring til udskrift på Omsorgs- og ansvarserklæring om faderskab (medfører fælles forældremyndighed) blanket 1 (personregistrering.dk). Den samme blanket kan I også bruge, hvis I ønsker at registrere faderskabet før fødslen. Den udfyldte banket skal i begge tilfælde sendes til eller afleveres på kirkekontoret.
BEMÆRK :
En Omsorgs- og ansvarserklæring giver fælles forældremyndighed.
Hvis personregisterførerkontoret ikke har modtaget en Omsorgs- og ansvarserklæring senest 28 dage efter barnets fødsel, bliver sagen sendt videre til Statsforvaltningen, som herefter starter en faderskabssag.
Har I spørgsmål i forbindelse med registreringen af faderskab kan i kontakte Nygårdskirkens personregisterfører på tlf. 51 33 83 38.