Kor i Nygårdskirken
Børnekor
Børnekoret øver tirsdage fra uge 40 (30.sep.) 16.00-16.45. Koret er for børn fra 2.-5. klasse.
Børnekor er et tilbud til piger og drenge fra 2.-5.klasse, der har lyst til at lære at synge i kor.
I børnekor går leg, sang og bevægelse hånd i hånd: Vi synger sange på dansk og engelsk, sanglege og kanons, og vi lærer om musikken på en legende og kreativ måde. Nogle gange synger vi flerstemmigt, og ind imellem synger vi sammen med ungdomskoret.
Ungdomskoret
Ungdomskoret øver hver mandag fra uge 40 (30.sep.) fra 15.30-17.00.
Koret er for fra 6. klasse og op, for alle, som godt kan lide at synge.
Vi synger et bredt repertoire med både klassisk og rytmisk musik. Derudover er hørelære og kendskab til musikken en del af kor. Daglig deltagelse i ungdomskoret er lønnet med et lille honorar. Desuden aflønnes gudstjenester og koncerter.
Fællesskab er vigtigt for os: Alle er velkomne, trænede som utrænede!
Vi lægger stor vægt på at skabe et trygt og godt korsammenhold i alle vores kor.
Vi har hver sæson en overnatning i Nygårdskirken, hvor vi synger, ser film, hygger og lærer hinanden at kende. Vi synger til gudstjenester et par gange om året, og holder vores egen julekoncert og sommer / forårskoncert.
Det vigtige i begge kor er det gode fællesskab, hvor vi sammen finder glæde i musikken.
For mere information og tilmelding kontakt korleder Natashia Evita Bjerre:
nygaardskirkenskor@gmail.com